Uddannelser >    Familieplejer >

Neuroaffektiv efteruddannelse til almene-/netværks plejefamilier

KerneDynamisk Praksis tilbyder i samarbejde med ergoterapeut for børn & unge Connie Nissen en 1-årig Neuroaffektiv efteruddannelse til dig der er familieplejer. Download PDF-flyer her.

Uddannelsen vil have et hverdagsnært og praktisk fokus på at forstå børns udvikling, familiers dynamik og børns adfærd ud fra en neuroaffektiv og en sanseintegrativ forståelsesramme. Kan du svare JA til et eller flere af følgende udsagn:

  • Tror du på at udvikling sker i kontakt?
  • Vil du gerne blive bedre til at forstå de børn du arbejder med?
  • Er du nysgerrig på at forstå dig selv i sammenhæng med andre mennesker?
  • Vil du gerne blive bedre til at kommunikere med børn og deres forældre? ….. også når kommunikationen bliver svær og sårbar?
  • Vil du gerne være klogere på at forstå de dynamikker der ligger i det faglige spændingsfelt mellem at være Professionel – Personlig – Privat?

Kender du til:

  • at nogle børn reagerer anderledes end forventet på overraskelser?
  • at nogle børn altid kører i et højere gear end deres omgivelser?
  • at aftaler om adfærd bliver lavet gang på gang, men sjældent overholdt?
  • at lyde, lugte eller bestemte former for tøj kan udløse voldsomme reaktioner fra barnet?

Og har du brug for konkret viden om og værktøjer til hvad du kan gøre anderledes for at skabe den nødvendige forandring?

Så er denne efteruddannelse præcis noget for dig!

Tilmeld dig UDDANNELSEN

Med denne efteruddannelse vil du få en teoretisk viden og en praktisk forståelse af hvordan, du kan arbejde målrettet og så fagligt optimalt som muligt med de plejebørn du har.
Du vil få konkrete og brugbare værktøjer som med en lille og målrettet indsats vil kunne implementeres i jeres dagligdag.

Vi skelner mellem de 2 målgrupper Almen -/Netværksplejefamilie og Specialiseret -/Forstærket plejefamilie.

Uddannelsen er således opdelt i to forskellige hold, hvor rammen for indholdet vil være ens for de to målgrupper, men vægtningen af det faglige indhold i undervisningen vil være differentieret, således at det er tilpasset de problematikker der matcher børneprofilen. Ligeledes vil den litteratur som præsenteres på de to uddannelseshold være differentieret og tilpasset de to målgrupper.

Alle deltagere får op til 3 individuelle supervisionssamtaler i løbet af uddannelsen.

Indhold

Den følgende beskrivelse af uddannelsesindhold for de 2 målgrupper er den samme, men vægtningen af det faglige indhold i selve undervisningen vil være differentieret, således at det er tilpasset de problematikker der matcher børneprofilen hos målgruppen.

Her er nogle overskrifter på de vigtige dele af indholdet i denne efteruddannelse til familieplejer:

  • Hvad er spejling og mødeøjeblikke? – og hvorfor er de vigtige?
  • Hvad er selvbeskyttelsesstrategier? Og hvorfor kan de være hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige på samme tid?
  • Hvad er sensorisk bearbejdning? Og hvordan er evnen til at bearbejde sensoriske stimuli med til at justere børns adfærd, påvirke deres humør og deres opmærksomhed?
  • Vigtigst af alt: hvordan kan man som plejeforældre arbejde konkret i hverdagen med denne viden og således støtte børn og unge til forandring og udvikling?

Undervisningen vil tage udgangspunkt i forståelsen af børns tilknytning og udvikling, helt fra undfangelsen og til de når det begyndende voksenliv. Vi lærer om hvordan vores nervesystemer udvikler sig i kontakt, og om hvordan børn gør med sig, når kontakten ikke har været der fra begyndelsen.
Vi vil have fokus på, hvad forskellige former for traumer gør ved menneskers udvikling. Hvordan vores nervesystemer er forbundne, og hvorledes børn af traumatiserede forældre kan bære de voksnes traumer med sig i både celler og bindevæv.
Du vil få indsigt i, hvordan familiedynamikker påvirker børn – på godt og ondt. Både de dynamikker børnene bor i til hverdag og de dynamikker de kommer af fra deres biologiske forældre.
Du vil få indsigt i, hvorfor samspillet med andre børn og voksne har stor betydning for barnets emotionelle og sensoriske udvikling. Og herved også få forståelse for, hvordan og hvorfor mangel på gode og sunde samspil vil påvirke det sensoriske og emotionelle nervesystem hos børn og unge.

Vi vil også arbejde med, hvad det gør ved en familiedynamik, når der kommer et plejebarn – og hvordan man, som den voksne kan navigere i de tilstande, både hos sig selv, hos plejebarnet og eventuelle biologiske børn.
Få grundig indsigt i, hvor forskellige børn og unges tolerance kan være overfor sensorisk og emotionelle stimuli.

Du lærer, hvordan den emotionelle og sensoriske tolerance kan påvirkes og hvorfor. Du får forståelsen af hvordan emotionelle og sensoriske tolerancer både er præget af vores individuelle personlighed, men også udvikles af konkrete oplevelser, erindringer og ikke mindst af den allertidligste tilknytning og udvikling. Og der vil komme svar på om, hvorfor der, for eksempel, kan være sammenhæng imellem lav sensorisk tolerance og emotionelle udfordringer?

Du vil få en grundig og konkret praktisk indføring i, hvordan hverdagens daglige aktiviteter rummer iboende muligheder for at påvirke det enkelte barn og unges individuelle sensoriske og emotionelle behov.
Forskellen på veldosering og overdosering af stimuli bliver gennemgået og eksemplificeret. Formålet vil være, at du som barnets ansvarlige voksen kender til muligheden for at tilføre tilpas mængde af stimuli, så det enkelte barn og unge får tilpas sensoriske stimuli, som vil kunne gøre en positiv forskel i barnets og den unges udvikling. Du vil også få fokus på, hvordan du gennem barnets udvikling, kan give denne viden videre til barnet selv, således at det bliver en brugbar strategi i barnets liv at kunne dosere stimuli tilpas.

Du lærer gennem teori og praktiske øvelser, hvordan du støtter jeres plejebørn bedst, når de skal navigere imellem de forskellige familiedynamikker, der er i deres liv.

Kort sagt: Du lærer hvordan du bliver den bedste udgave af dit faglige selv.

Praktisk info

Uddannelsen foregår på 12 hverdage. 5 x 2 undervisningsdage + 2 x 1 undervisningsdage. Alle dage fra kl. 9.00 – 14.30.
Her er alle undervisningsdagene:

    1. 28. feb + 1. marts 22 – modul 1
    1. 21. + 22. marts 22 – modul 2
    1. 9. + 10. maj 22 – modul 3
    1. 15. + 16. august 22 – modul 4
    1. 19. 20. september – modul 5
    1. 14. nov. 22 – Caseforberedelse
    1. 28. november 22 – Certificering

Sted: Undervisningen foregår i Videnshuset på Kirketorvet 16 i Vordingborg i KerneDynamisk Praksis´ kursuslokaler
Pris: 25.000 kr. ex moms. Frokost på alle undervisningsdage, litteratur og certificering er inkluderet.
Certificeringen vil foregå som en casebeskrivelse med gruppefremlæggelse.

Undervisere

Psykoterapeut MPF Malene Schiøtz
Ergoterapeut for børn og unge Connie Nissen
Master i Organisationspsykologi Karsten Schiøtz

Tilmelding

Der er online tilmelding herunder og sidste tilmelding er 30 dage før første kursusdag.

Tilmeld dig UDDANNELSEN