IR Portal

Hos KD Praksis benytter vi en online studieportal kaldet IR Portal. Dette system kan også købes af andre virksomheder der udbyder kurser og ønsker at anvende et sikkert og professionelt IT-system til at administrere og dokumentere uddannelsestilbud og de tilknyttede studerende og undervisere.

Hvad er IR Portal og hvad bruges det til?

IR Portal er en forkortelse af ”Indsats-Resultat Portal. Det en lukket online undervisningsportal der anvendes af alle undervisere og elever i det daglige. KD Praksis har udviklet systemet, hvor al beskrivelse af undervisning og tilknyttet materiale lægges op af undervisere på ét samlet sted. Det betyder at de studerende kan tilgå beskrivelser af alle moduler, anvendt litteratur, opgaver, video-beskeder og intern kommunikation et samlet sted.

Formålet er at samle alt materiale og relevant info vedr elever, undervisere, undervisning, eksamen og kommunikation ét sted. Dette for at skabe grundlag for god og effektiv kommunikation samt overblik over uddannelsens indhold, materiale og løbende information samt kommunikation mellem kursister og undervisere.

Hver studerende får eget login til IR Portal i rollen som kursist. Dette giver følgende muligheder:

  • at se personlige data på medstuderende incl. tlf, mail og bopæl
  • at se personlige data på undervisere incl. tlf, mail og bopæl
  • at se beskrivelser af alle moduler incl. tilhørende litteratur, uploadede materialer samt hvem der underviser på moduler.
  • at kommunikere frit til ledelse, undervisere og medstuderende via internt beskedsystem incl. mulighed for vedhæftede filer. Her kan sendes gruppebeskeder og enkeltbeskeder, præcis som vi kender det fra mail.
  • at benytte opslagstavle til fælles info til eget samt øvrige hold af studerende. Her kan ses og deles generel information fra ledelsen, undervisere og alle studerende.