KerneDynamisk Coaching

I KD Coaching har vi en ekstra dimension på coachingen. I denne type coaching arbejder vi med udfordringer og mål, hvor vi inddrager både nutid og fremtid samt efterfølgende en forståelse af fortiden. Dette vil bane vejen for personlig udvikling og vækst. 

At arbejde bagud på din livslinie er for mange mennesker vigtigt for at finde og løse det der eventuelt bremser dig i at bevæge dig mod nye mål. Med andre ord, så skal vi helt ind til kernen af hvad evt. forhindringer eller bremser handler om. Så ud over at forstå, bevidstgøre og operationalisere vejen mod personlige ønsker og mål, så anvender vi “den kernedynamiske proces”, så klienten kan “holde foden på speederen” samtidig med, at vi får “flyttet den anden fod væk fra bremsen”.

Den kernedynamiske proces er en metode, hvor følelsesmæssige fast frossede tilstande i kroppen kan forløses og udviklingen kan få frit løb.

Forskellige former for personlige traumer og mentale overbelastninger – herunder stress, utryghed, angst og mindreværd – er forhindringer for din udvikling. Det er gamle historier kroppen husker, og det kan du løse ved at færdiggøre det, der ikke er blevet gjort færdigt. Og det er det den kernedynamiske proces bidrager til.

Så alt i alt bliver resultatet af dit personlige KD Coaching forløb med stor sandsynlighed et vigtigt skridt i retning af forbedret personlig livskvalitet uden tilbagefald til tidligere gamle vaner. Det vil sige at få et liv hvor du kan være i ro med det der er, og stadig kunne være konstruktiv og handle. Og det uanset om der er kaos eller kærlighed omkring dig.

I KD Coaching forløb arbejder vi ud fra disse grundantagelser

  • At arbejde med forløsning af energien bag følelser og kroppens erindringer er forudsætningen for at løse menneskers personlige traumer.
  • Vi arbejder med at løse personlige udfordringer i modsætning til at lære at leve med strategier og adfærd, hvor bestemte situationer og personer undgås.
  • Et udviklingsforløb indeholder altid to processer. Du skal se indad og arbejde med det der er dit, og du skal se udad og arbejde med det relationelle og det konkrete du oplever i dine omgivelser.

Alle forløb foregår med fuld fortrolighed.

Et forløb gennemføres enten online eller ved fysisk fremmøde i Videnshuset i Vordingborg eller ved en kombination af online og fremmøde. Prisen er den samme. Vi starter altid med en uforpligtende telefonsamtale på ca 15 min, hvor vi sammen undersøger om et KD Coaching forløb vil passe til dig og dine udfordringer.