– Et fredagsdryp om overføring, modoverføring og containing i kontakt.
Noget af det, der har lært mig mest – både som menneske og som fagperson – er at opdage, at det sjældent kun handler om den anden,
- Når et barn pludselig gør mig irriteret.
- Når en forælder får mig til at føle mig utilstrækkelig.
- Når en borger vækker en uforklarlig trang til at redde, fixe eller trække mig.
Det er her, noget vigtigt er på spil.
Overføring – når fortiden flytter med ind i rummet
Overføring er, helt enkelt sagt, når vi ubevidst reagerer på hinanden med følelser, der har rødder et andet sted.
Et barn kan reagere på mig, som om jeg er den far, der ikke lyttede.
En voksen kan tale til mig, som om jeg er den lærer, der altid var kritisk.
Det sker ikke bevidst. Det sker i nervesystemet.
Vi mennesker bærer vores erfaringer i kroppen. Når noget i nutiden minder om noget i fortiden – et tonefald, et blik, en grænse – aktiveres gamle følelsesmæssige spor. Og pludselig reagerer vi ikke kun på situationen, men på hele vores historie.
Det gælder ikke kun dem, vi arbejder med. Det gælder også os.
Modoverføring – når noget rammer i os
Modoverføring handler om det, der vækkes i fagpersonen,
- Den irritation, der kommer lidt for hurtigt.
- Den trang til at trække sig.
- Den overansvarlighed, der sniger sig ind.
- Den særlige varme eller særlige afstand.
Det er ikke tegn på uprofessionalitet. Det er tegn på, at vi er mennesker i relation.
Spørgsmålet er ikke, om vi bliver berørt. Spørgsmålet er, hvad vi gør med det.
Containing – at kunne holde det, der ikke kan holdes
Her bliver vores rolle som fagpersoner tydelig.
Den britiske psykoanalytiker Wilfred Bion beskrev begrebet containing som evnen til at kunne tage imod andres rå, ufordøjede følelser – og hjælpe med at gøre dem mere håndterbare.
Et barn kommer med vrede, kaos eller skam.
En voksen kommer med frustration, angst eller magtesløshed.
Hvis vi ikke kan rumme det i os selv, kommer vi let til at sende det tilbage:
- med irritation
- med forklaringer
- med afstand
- eller med hurtige løsninger
Men hvis vi kan holde det et øjeblik – mærke det i os selv uden at handle for hurtigt – kan vi hjælpe med at regulere og oversætte.
Containing handler ikke om at være uberørt. Det handler om at kunne blive i kontakt, mens noget er svært.
Når kontakten er stedet, det hele sker
Overføring og modoverføring sker ikke i teorien. Det sker i kontakt.
I blikket.
I stemmen.
I kroppens spænding eller afspænding.
Det er derfor, selvindsigt er en del af det professionelle ansvar.
Hvis jeg ikke opdager, at jeg bliver ramt, risikerer jeg at handle ud fra det.
Hvis jeg opdager det, får jeg et valg.
Og netop det valg er afgørende.
For børn – og voksne – har ikke brug for perfekte fagpersoner.
De har brug for voksne, der kan tage ansvar for det, der sker i relationen.
Et lille fredagsdryp til refleksion
Måske kan du tage dette med dig:
Næste gang du mærker, at noget i dig bliver aktiveret –
så stop et øjeblik.
Spørg dig selv:
- Hvad sker der i mig lige nu?
- Hvad tilhører den anden – og hvad tilhører mig?
- Kan jeg holde det et øjeblik, før jeg handler?
For det er ofte dér, vi lærer mest om os selv. Og dér, vi bliver tydeligst som professionelle.
Relationer forandrer ikke kun dem, vi arbejder med. De forandrer også os.
Og det er måske netop derfor, de er så vigtige.