Videnshuset i Vordingborg

KerneDynamisk Praksis’ har egne kontor-, kursus- og undervisningslokaler. De fysiske faciliteter ligger i centrum af Vordingborg på adressen Kirketorvet 16 i Vordingborg.

Vi kalder vores kontorer og kursussted for Videnshuset, og det er et hus bygget i 1850. Huset var tidligere dommerkontor, og vi købte og istandsatte hele huset i 2008. Man mærker en skøn atmosfære og ro i og omkring huset. Der er en dejlig stor terrasse mod syd med udsyn over Kirkeengen og vandet. Det er det perfekte sted at arbejde med mentale tilstande og personlig udvikling.
Hvis du kommer i bil er der offentlig parkering lige uden for døren og lokalerne ligger 8 min gang fra Vordingborg station, hvor regionaltog stopper hver time.

Lokalerne anvendes til alle KerneDynamisk Praksis aktiviteter. Desuden er der andre mindre virksomheder der arbejder med mennesker, der lejer kontorer i Videsnhuset.

Lokalerne indeholder følgende:

  • Et undervisningslokale indrettet til max 14 studerende og underviser(e). I dette lokale er der installeret 72 tommer fjernsyn til præsentationer og højttalere. Desuden er der whiteboard og flipover tavler på hjul.
  • 6 lokaler til træning i mindre grupper. Disse lokaler er indrettet med det formål at kunne gennemføre fortrolige samtaler. Lokalerne har alle lyddæmpende døre.
  • 2 køkkener med køleskabe, opvaskemaskiner og komfur.
  • 3 separate toiletter med håndvask. 2 af toiletterne er med bad.
  • 75 m2 udendørs træterrasse med 1500 m2 have og udsigt til eng og vand

I alle lokalerne er der adgang til internet via fastnet/kabel og via WIFI. Via husets netværk er der adgang til 2 printere og kopiering.
De studerende kan tilkoble egne pc’er, tablets, mobiltelefoner til ønskede netværkstjenester udenfor huset.

Hvis kursister ønsker overnatning er der flere muligheder i og omkring Vordingborg. Vi anbefaler at benytte Bed & Breakfast muligheder i og tæt på Vordingborg By. Tjek muligheder her: www.airbnb.dk og søg under vordingborg.

Velkommen til Videnshuset i hjertet af Sjællands sydligste købstad.