KD Supervisor
– Neuroaffektiv udviklingspsykolog, krop og traumers organisering
Overordnet formål
KD Supervisor har til formål at uddanne supervisorer, der kan støtte fagprofessionelle gennem supervision, der er forankret i den neuroaffektive udviklingspsykologi og i forståelsen af sammenhængen mellem krop, affekt og traumer. Uddannelsen kvalificerer deltagerne til at arbejde med supervision som et regulerings- og læringsrum, hvor både faglig refleksion, affektiv afstemning og kropslig opmærksomhed er centrale omdrejningspunkter.
Uddannelsen har et særligt fokus på, hvordan traumatiske erfaringer og belastningstilstande organiserer sig kropsligt og relationelt – og hvordan dette kommer til udtryk i fagpersoners praksis. Deltagerne trænes i at aflæse og arbejde med implicitte mønstre, affektive tilstande og reguleringsbehov hos både den enkelte og i grupper, med henblik på at styrke faglig dømmekraft, relationel sikkerhed og bæredygtig praksis.
KD Supervisor retter sig mod supervision af både individer og grupper og har som mål at udvikle supervisorer, der kan skabe trygge, afstemte og udviklingsstøttende supervisionsrum, hvor kompleksitet, usikkerhed og følelsesmæssig belastning kan håndteres professionelt.
Målgruppe
KD Supervisor henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med mennesker i relationelle og ofte følelsesmæssigt belastede praksisser, og som ønsker at kvalificere deres arbejde med supervision ud fra et neuroaffektivt og traumeinformeret perspektiv.
Uddannelsen er relevant for personer med en grunduddannelse på bachelor-niveau eller tilsvarende inden for HR, pædagogik, socialt arbejde eller humaniora, fx lærere, pædagoger, socialrådgivere, sagsbehandlere, konsulenter, behandlere og andre fagpersoner, der arbejder med udvikling, relationer og forandringsprocesser.
Uddannelsen henvender sig både til:
- fagpersoner, der allerede varetager supervisionsopgaver
- og fagprofessionelle, der ønsker at udvikle en supervisorrolle med særligt fokus på affektregulering, kropslig opmærksomhed og håndtering af belastning og traumer i praksis.
Optagelseskrav
For at blive optaget på uddannelsen skal ansøger have en relevant grunduddannelse på bachelor-niveau eller tilsvarende inden for HR, pædagogik eller humaniora. Det kan f.eks. være lærer, socialrådgiver, pædagog, sagsbehandler, konsulent eller andre professionsrettede uddannelser, hvor man arbejder med mennesker og relationelle processer.
Undervisere
Malene Schiøtz, Psykoterapeut MPF, Supervisor, Uddannelsesleder og medejer af KerneDynamisk Praksis ApS.
Karsten Schiøtz, Psykoterapeut MPF, Supervisor, Master i Organisationspsykologi og medejer af KerneDynamisk Praksis ApS.
Udbytte for deltagerne
Efter endt uddannelse vil supervisoren:
-
- Supervisere fagpersonale individuelt og i gruppe ud fra et neuroaffektivt fundament og med etisk ansvarlighed.
- Kunne arbejde relationelt, affektivt og oplevelsesnært med supervisandens læringsprocesser.
- Analysere både individuelle og gruppedynamiske processer på mikro- og makroniveau.
- Have styrket evnen til at vurdere og støtte terapeuter i komplekse klientforløb gennem en reguleringsunderstøttende og mentaliseringsfremmende tilgang.
- Kunne skabe supervision, der styrker både faglighed, selvindsigt og terapeutens kapacitet til affektiv afstemning i praksis.
Fagligt fundament og overordnet struktur
KD Supervisor er forankret i den neuroaffektive udviklingspsykologi med et særligt fokus på sammenhængen mellem krop, affektregulering og traumer. Uddannelsen tager afsæt i forståelsen af, at fagpersoners praksis – herunder supervision – altid er påvirket af både bevidste refleksioner og implicitte, kropsligt organiserede mønstre. Derfor er supervision ikke alene et refleksionsrum, men også et regulerings- og læringsrum.
Uddannelsens opbygning afspejler denne forståelse. Forløbet er struktureret, så deltagerne først opnår et solidt teoretisk og praksisnært fundament i individuel supervision, affektiv afstemning og regulering, før fokus udvides til gruppesupervision og arbejdet med felt, dynamikker og fælles regulering. I arbejdet med læring og regulering inddrages bl.a. centrale affektive motivationssystemer, som har betydning for nysgerrighed, relationel tryghed og fleksibilitet i supervision. Mellem modulerne arbejdes der aktivt med egen praksis gennem refleksionsgrupper og supervision, så læring forankres kropsligt og relationelt – ikke kun kognitivt.
KD Supervisor har et traumeinformeret perspektiv, hvor der lægges vægt på at forstå, hvordan belastning, stress og traumer kan påvirke fagpersoners tilstedeværelse, dømmekraft og relationsarbejde. Deltagerne trænes i at identificere og arbejde med affektive tilstande, implicitte reaktionsmønstre og reguleringsbehov hos både individer og grupper, med henblik på at skabe supervision, der er bæredygtig, udviklingsstøttende og fagligt forankret.
KD supervisoruddannelsen består af modul 1 på 5 dage og modul 2 på 3 dage efter ca. 6 måneder med fokus på gruppesupervision. Uddannelsen kombinerer teoretisk fundament, praksistræning, online supervision og en afsluttende skriftlig opgave.
Modul 1: 5 dage
Fokusområde:
-
- Neuroaffektiv teori med fokus på affekt, regulering og kropslig organisering
- Supervisors rolle og affektiv ledelse i relationelle og belastede praksisser
- Individuel supervision og oplevelsesnær praksistræning
- Mentaliseringsfremmende og reguleringsstøttende kommunikation
- Relationel sikkerhed, alliance, regulering og affektiv afstemning
- Udviklingslogikker og matching af interventioner i individuel supervision
På modul 1 opnår deltagerne en solid forståelse af det neuroaffektive fundament og trænes i individuel supervision med fokus på affektregulering, kropslig opmærksomhed og relationel afstemning. Undervisningen er integreret, oplevelsesnær og reguleringsstøttende og har særlig opmærksomhed på, hvordan belastning og implicitte mønstre kan komme til udtryk i supervisandens praksis.
Praksis mellem modulerne
Mellem modul 1 og 2 indgår deltagerne i et struktureret praksisforløb med fokus på integration af teori i egen supervisionspraksis.
Gruppe-refleksioner (efter modul 1)
Deltagerne mødes i faciliterede refleksionsgrupper, hvor de arbejder med:
-
- Egne supervisorerfaringer
- Afstemning, feedback og udviklingspunkter
- Mikroanalyser af relationelle processer
Online supervision – 2 gange
Deltagerne modtager online supervision på egen supervisionspraksis med fokus på regulering, refleksion og faglig forankring, så læringen integreres og professionaliseres i praksis.
Modul 2: 3 dage
Ca. 6 måneder efter modul 1 gennemføres modul 2, hvor fokus udvides fra individuel supervision til gruppesupervision og arbejdet med fælles processer, dynamikker og regulering i grupper.
Fokusområde:
-
- Gruppens neuroaffektive dynamikker og fælles regulering
- Læring i fællesskab – limbisk resonans og mentaliserende kultur
- Supervisorens rolle som facilitator og procesleder
- Emotionel smitte, feltregulering og gruppens tilknytningsmønstre
- Psykodebriefing og udviklingsstøttende feedback i grupper
- Træning i ledelse af supervisionsgrupper
Modul 2 kvalificerer deltagerne til at varetage gruppesupervision i både uddannelses- og praksiskontekster. Der arbejdes med at skabe trygge, reguleringsstøttende supervisionsrum, hvor gruppens affektive og relationelle processer kan understøtte læring, refleksion og faglig udvikling.
Efter modul 2
Online supervision – 3 gange
Efter modul 2 deltager deltagerne i yderligere tre online supervisionssessioner med fokus på fortsat integration af uddannelsens faglige indhold i egen supervisionspraksis.
Supervisionen har særligt fokus på:
-
- Integration af teori i praksis
- Udviklingsspor i egen supervisoridentitet
- Finjustering af individuelle og gruppedynamiske færdigheder
Forløbet understøtter konsolidering af kompetencer og videreudvikling af en fagligt forankret, reguleringsstøttende supervisorpraksis.
Skriftlig opgave
Deltagerne udarbejder en certificeringsopgave på 25 sider +/- 10 %, niveau 6, som dokumenterer:
-
- Neuroaffektiv forståelse
- Evne til at koble teori, metode og praksis
- Analyse af egen supervisorrolle og supervisionspraksis
- Refleksioner over affektiv afstemning, regulering og udviklingsstøtte
- Kompetencer i både individuel og gruppesupervision
Opgaven vurderes ud fra uddannelsens læringsmål.
Praktisk info
Datoer: Modul 1: 2. – 6. marts 2026 Modul 2: 5. – 7. oktober 2026, alle dage fra 9.00 – 16.00
Sted: Undervisningen foregår i Videnshuset på Kirketorvet 16 i Vordingborg i KerneDynamisk Praksis´ kursuslokaler
Overnatning: Det er muligt at tilkøbe overnatning på kursusstedet. Se vilkår og pris her.
Pris: 44.500 kr. inkl. undervisning, supervision, forplejning, bøger og certificering.
Ved studiestart faktureres hele kursusprisen uanset om man er selvbetaler eller arbejdspladsen betaler. Dog kan du ved tilmelding vælge at afbetale i mindre rater pr. kvartal eller måned.
Spar op til 30-40% ved at indgå en bruttolønsordning med din arbejdsgiver. Læs mere om bruttoløn her.
