
Uddannelse til KD Psykoterapeut
KerneDynamisk Praksis tilbyder en 4-årig neuroaffektiv psykoterapeutuddannelse i vores fantastiske rammer i Vordingborg centrum.
Næste holdstart er d. 11. december 2025
(hverdagshold)
Uddannelsen er teoretisk funderet i Den neuroaffektive udviklingspsykologi. Det vil sige forståelsen af den treenige hjernes funktioner og opbygning og de sammenhænge der er både neurologisk og biokemisk i vores krop.
Prisen er 47.250 kr pr. år, der udover alle undervisningstimer inkluderer betaling for:
- 26 bøger til hver kursist som pensum til hele uddannelsen
- 2 daglige øko-måltider leveret udefra på alle uddannelsesdage
- supervision på 2. + 3. + 4. studieår
- par-internat i DK incl. partner/nær relation på 3. år
- forskningsmoduler (obligatoriske 50 timer online sessioner)
Vores faglige overbevisning er, at tilstande både kropslige og mentale ikke er absolutter, og at mennesket ikke er skabt til at bære på traumer, angsttilstande, somatiske udfordringer o. lign. Mennesket er skabt til at kunne opløse og slippe disse tilstande og komme hele videre. Vi lærer de studerende, hvordan traumer og frosne tilstande kan heles og derved skabe bedre livskvalitet i modsætning til at skulle lære at leve med dem.
Efteruddannelse til KD Psykoterapeut integrerer alle aspekter af den Neuroaffektive udviklingspsykologi, og forbinder dem i en kognitiv -, kropslig – og sansemæssig forståelsesramme.
I menuen kan du finde detaljeret information om indhold, optagelseskriterier, studiebeskrivelse, pris, datoer og meget andet praktisk info. Der er online formular for tilmeldning til INFOMØDER samt online ANSØGNING om optagelse. Gå på opdagelse og kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores KD Psykoterapeut uddannelse.