Ved et årsskifte er det oplagt at gøre lidt status på året der gik i 2021 og se fremad på det der kommer i 2022. Her er nogle oplagte spørgsmål du med fordel kan bruge lidt tid på:
- Hvilke oplevelser og erfaringer gjorde mig glad og gav mig god energi i 2021? og hvordan får jeg mere af det i 2022?
- Hvad er mine drømme og mål for 2022?
- Hvad skal jeg gøre for at opnå dem?
- Hvad kan jeg selv gøre og hvad skal jeg have hjælp til?
- Hvad støtter mig og hvad bremser mig i at få den bedst mulige livskvalitet på arbejde og privat?
Prioriter noget tid til dig selv et rart sted hvor der er fred og ro. Skriv ned på papir eller optag en video med dig selv, hvor du svarer på ovenstående spørgsmål.
Vent nogle dage og læs det du har skrevet eller se det du har optaget på video. Sandsynligvis har din hjerne mere eller mindre ubevidst arbejdet videre med processen, og nu kommer der flere detaljer og nuancer på dine svar. Og det skriver du selvfølgelig også ned eller optager på video.
Dette er starten på at komme godt i gang med 2022. Og hvis du gentager at prioritere noget af din tid på at detaljere dine personlige mål og planlægge dit 2022, så er der meget større sandsynlighed for, at du kommer til at opnå det du virkelig drømmer om, i det år der lige er begyndt.
Mere inspiration
Vi mennesker befinder os i meget forskellige faser af vores liv, og derfor kan det være fornuftigt at udvælge et område af livet at gennemføre ovenstående proces på. Her er nogle forskellige områder at tage fat i:
- Min arbejdskarriere
- Min lederrolle
- Mit privatliv
- Vores parforhold
- Vores familie med børn
- Min mentale sundhed
- Mit liv generelt
Hvis du synes det er lidt svært at komme i gang med denne proces, så har vi et gratis kom-i-gang-tilbud til dig:
- 30 min personlig online-session, hvor du bliver hjulpet godt i gang med din mål – og plan proces med professionel facilitering. Ring på 30708414 og aftal en tid.
Malene & Karsten i KDpraksis ønsker dig et rigtigt godt år 2022!