Reguler din kropstemperatur
I dag vil jeg dele noget helt enkelt med dig –
nemlig hvordan dit åndedræt kan hjælpe dig med at regulere din kropstemperatur.
Måske har du prøvet at fryse, selvom det egentlig ikke er koldt.
Eller at få det meget varmt indeni, selvom det ikke er specielt varmt udenfor din krop.
Noget af det hænger sammen med dit nervesystem –
og noget af det kan du faktisk påvirke med dit åndedræt.
Når vi holder vejret et øjeblik, især efter en udånding, så tror kroppen, at den skal være lidt på vagt.
Så trækker blodkarrene sig sammen, og varmen bliver holdt inde i kroppen.
Det kan skabe en oplevelse af varme, energi og indre styrke.
Når vi derimod trækker vejret roligt og flydende – uden pauser – så får kroppen besked om, at der er trygt.
Og så åbner blodkarrene sig, og varmen kan slippe ud.
Det kan virke kølende og beroligende.
Det vigtige her er ikke at presse sig selv, men at mærke efter.
Åndedrættet skal støtte kroppen – ikke overtage den.
Hvis du er nysgerrig, har jeg en enkel øvelse til dig.
Én, der kan hjælpe dig med at skabe mere varme i kroppen, når du har brug for det f.eks. hvis du fryser her i vintertiden.
Prøv det i dit eget tempo – og læg mærke til, hvordan din krop svarer.”
HER KOMMER EN ENKEL ØVELSE:
“Find en behagelig siddende stilling.
Lad fødderne have kontakt med underlaget.
Træk vejret roligt ind gennem næsen … og ånd langsomt ud.
Når du har åndet ud, holder du vejret et øjeblik.
Ikke længe – bare så længe det føles ok.
Når kroppen selv vil trække vejret igen, lader du indåndingen komme helt af sig selv.
Igen:
ånd roligt ind …
ånd langsomt ud …
og hold vejret et kort øjeblik efter udåndingen.
Læg mærke til fornemmelsen i kroppen.
Måske begynder der at komme lidt varme.
Fortsæt i dit eget tempo i 4–5 rolige åndedrag.
Når du er klar, lader du åndedrættet blive frit igen og mærker kroppen.”
Prøv det af nogen gange og se hvor let det er, at påvirke din kropstemperatur.
