Skam – at føle sig forkert eller at høre til
De fleste mennesker kender følelsen af skam. Måske som et øjebliks rødmen efter at have sagt noget forkert. Måske som en knugende fornemmelse af ikke at slå til. Eller som en mere grundlæggende oplevelse af, at der er noget ved én selv, som ikke helt er, som det burde være.
Når vi som KD Psykoterapeuter har klienter, er SKAM-temaet meget ofte i spil og en væsentlig del af det personlige udviklingsarbejde i terapi-forløbet. Derfor har vi også stort fokus på at forstå og at arbejde med skam på vores uddannelse af KD Psykoterapeuter.
Skam er en af de mest smertefulde menneskelige følelser, men også en af dem, vi taler mindst om. Hvor vrede ofte kommer til udtryk, og sorg kan deles med andre, har skammen en tendens til at vende sig indad. Den får os til at skjule os, tilpasse os eller forsøge at blive en anden udgave af os selv. Ikke fordi vi ønsker at være uærlige, men fordi skammen vækker en frygt for, at vi ikke vil blive accepteret, hvis andre ser os, som vi virkelig er.
Psykolog Lars J. Sørensen har gennem mange år beskæftiget sig med skam og dens betydning for menneskers liv. Han er forfatter til flere bøger om emnet og underviser desuden på KerneDynamisk Praksis’ psykoterapeutuddannelse, hvor hans arbejde med skam, relationer og menneskelig udvikling udgør en vigtig del af det faglige fundament.
En af de centrale pointer i Lars J. Sørensens arbejde er, at skam ikke blot er endnu en følelse blandt mange andre. Skam handler om vores forhold til os selv. Den påvirker vores oplevelse af værdi, vores evne til at være i kontakt med egne behov og følelser og vores mulighed for at indgå frit i relationer med andre mennesker.
Når vi taler om skam, er det vigtigt at skelne mellem skyld og skam. Skyld opstår typisk, når vi oplever at have gjort noget forkert. Skam opstår, når vi begynder at opleve, at det er os selv, der er forkerte.
Forskellen kan umiddelbart virke lille, men den er afgørende. Skyld kan hjælpe os med at tage ansvar for vores handlinger og reparere det, der er blevet beskadiget. Skam retter sig derimod mod vores identitet. Den fortæller os, at problemet ikke ligger i det, vi gjorde, men i den, vi er.
Derfor kan skam få så stor betydning for et menneskes liv.
I podcasten “Skam – fra forkert til forbundet” beskriver Lars J. Sørensen, hvordan skam grundlæggende hænger sammen med vores behov for kontakt og tilhørsforhold. Som mennesker er vi født ind i relationer. Fra vores første leveår orienterer vi os mod andre mennesker for at finde ud af, om vi er velkomne, forståelige og værdifulde. Vi lærer os selv at kende gennem de relationer, vi indgår i.
Når vi bliver mødt med forståelse, nysgerrighed og følelsesmæssig kontakt, styrkes oplevelsen af, at vi kan være os selv. Men når vi gentagne gange oplever ikke at blive set, forstået eller mødt i det, vi mærker, kan der opstå en anden fortælling. En fortælling om, at det ikke er relationen eller situationen, der er problemet – men os selv. Det er ofte her, skammen for alvor får fat.
Mange mennesker, der søger terapi, beskriver ikke skammen direkte. De fortæller om stress, præstationspres, perfektionisme, angst, ensomhed eller udfordringer i relationer. Men når man undersøger det, der ligger under symptomerne, dukker der ofte en velkendt indre stemme op:
- “Jeg er ikke god nok.”
- “Jeg burde kunne klare mere.”
- “Hvis andre virkelig kendte mig, ville de måske ikke kunne lide mig.”
Disse fortællinger er sjældent opstået ud af ingenting. De er ofte formet gennem mange års erfaringer med ikke helt at føle sig mødt, forstået eller accepteret.
Netop derfor er skam heller ikke noget, der først og fremmest forandres gennem gode råd eller analyser. Skam opstår i relationer, og den heler ofte i relationer.
I Den KerneDynamiske Proces arbejder vi med forståelsen af, at varig forandring ikke alene sker gennem indsigt, men gennem nye oplevelser i kontakt med os selv og andre. Når et menneske får mulighed for at mærke sine følelser, kropslige reaktioner og behov i et trygt relationelt rum, opstår der gradvist mulighed for at udfordre de gamle fortællinger om at være forkert.
Det handler ikke om at overbevise sig selv om, at alt er godt. Det handler om at opdage, at man kan være i kontakt med det sårbare uden at miste kontakten til sig selv eller andre.
Måske er det netop dét, der ligger i podcastens titel: ”Bevægelsen fra forkert til forbundet”.
Ikke fordi vi bliver perfekte eller fejlfrie. Men fordi vi gennem mødet med andre mennesker kan opdage, at det, vi skammer os over, ofte er en del af det, der gør os menneskelige.
En refleksion til weekenden
Prøv i den kommende uge at lægge mærke til de øjeblikke, hvor du bliver hård ved dig selv.
Når du føler dig utilstrækkelig, mislykket eller forkert, så stop et øjeblik op og spørg dig selv:
“Hvis dette ikke handlede om, at jeg er forkert – hvad kunne det så handle om?”
Måske opdager du en sårbarhed, en længsel eller et behov, som fortjener opmærksomhed frem for kritik.
Måske opdager du, at det sted i dig, som skammer sig, ikke har brug for at blive rettet.
Måske har det først og fremmest brug for at blive mødt.
Og måske begynder vejen ud af skammen netop dér. Ikke i kampen mod den. Men i kontakten med den.
Lyt til en rigtig inspirerende podcast med Lars J. Sørensen:
“Skam – fra forkert til forbundet”
https://www.youtube.com/watch?v=To6MbFhI4fo
Inspirationskilder i bøger fra Lars J. Sørensen:
Lars J. Sørensen: Skam – medfødt og tillært, Skammen, Nuet & Nærværet, Sjælens længsel.
På KerneDynamisk Praksis’ psykoterapeutuddannelse indgår Lars J. Sørensens arbejde med skam, relationer, tilknytning og menneskelig udvikling som en del af det faglige fundament, der understøtter arbejdet med Den KerneDynamiske Proces og udviklingen af terapeutisk nærvær. Læs mere her: https://kdpraksis.dk/kdpsykoterapeut/