Når vi får for travlt med at gennemskue
Der kan ske noget i os. Et lille skift. Vi lytter…men ikke helt åbent.
Noget i os begynder at sortere. Veje. Vurdere.
Passer det nu? Hænger det sammen?
Og næsten umærkeligt flytter vores opmærksomhed sig. Fra mennesket foran os — til det, der bliver sagt.
Når vi mister det, der ikke kan måles
Men når vi lytter på den måde, kan noget vigtigt gå tabt.
For det er ikke kun ord, vi møder. Det er et nervesystem. En krop, der forsøger at finde fodfæste.
En måde at holde sammen på noget, der måske ellers ville falde fra hinanden.
Og selvbeskyttelse taler ikke altid i lige linjer. Den taler i forskydninger. I udeladelser. I små drejninger af virkeligheden.
Ikke for at snyde. Men for at kunne være i det.
Når behovet for sandhed tager over
Et barn fortæller noget, der ikke helt stemmer. En ung glider udenom.
En voksen ændrer sin fortælling fra gang til gang.
Og noget i os spænder måske en anelse op. Vi får lyst til at rette. Afklare. Få det til at give mening.
Men i det øjeblik kan vi komme til at miste noget mere værdifuldt end “sandheden”.
Vi kan miste kontakten.
Når vi lytter efter noget andet
For hvad nu hvis det ikke er rigtigheden, der er det vigtigste?
Hvad nu hvis det er reguleringen?
Måden stemmen falder på. Blikket, der søger eller undviger. Kroppen, der forsøger at finde ro midt i noget, der er svært at bære.
I den neuroaffektive forståelse ved vi, at det, der kommer ud, ofte er formet af det, der sker indeni. Og indeni kan der være meget, som endnu ikke kan siges lige ud.
Når vi bliver i kontakten
Når vi slipper behovet for at gennemskue — bare en smule — åbner der sig noget andet.
En mulighed for at blive. For at lytte uden at skulle afgøre. For at være i det, der ikke helt passer, men som alligevel giver mening et sted.
Vi kan læne os en anelse frem i kontakten. Blødgøre stemmen. Lade blikket være nysgerrigt. Og måske stille et andet spørgsmål:
Hvad hjælper det dig med, at det bliver fortalt sådan?
Når nysgerrighed går forud for korrektion
Det betyder ikke, at alt skal stå uimodsagt. Men det betyder, at vi kan vælge rækkefølgen.
Kontakt før korrektion. Nysgerrighed før konklusion.
Regulering før krav om sammenhæng.
Et lille fredagsdryp
Måske kan du tage dette med dig:
Næste gang du mærker trangen til at få det til at passe — så læg mærke til din egen krop et øjeblik.
Er der noget, der spænder? Noget, der vil hurtigt videre?
Og prøv så at blive lidt længere.
For nogle gange er det ikke det, der bliver sagt, der er det vigtigste.
Men det, det forsøger at beskytte.
Og det viser sig sjældent, hvis vi har for travlt med at gennemskue.