Hvad er ledelse og hvorfor er det så vigtigt at tale om?
Hvis vi i KDPraksis taler om ledelse, så ser vi det som en vigtig samtale, hvor vi forstår ledelse bredt, som leder af dig selv, af dine egne eller andres børn, af voksne, af individer eller grupper i organisationer.”
Og i den samtale vil KDPraksis’ definition af ledelse være:
”Ledelse er evnen til at regulere sig selv og skabe relationel tryghed, så andre menneskers ressourcer, ansvarlighed og udvikling kan folde sig ud.”
Og for at gøre det lidt mere håndgribeligt, så fortæller vi her om vores syn på ledelse ud fra velkendte situationer. Dette efter en kort intro til vigtigheden af kontakt og viden om hvordan vores hjerne fungerer.
Ledelse begynder i kontakt
Når vi taler om ledelse, tænker mange på beslutninger, strategi og ansvar. Men før alt det kommer noget mere grundlæggende: KONTAKT.
Ledelse handler i sin kerne om at påvirke andre menneskers tilstand. Og det gør vi – uanset om vi vil det eller ej.
Vores hjerner og nervesystemer reagerer konstant på hinanden. Vi aflæser tonefald, ansigtsudtryk, tempo, kropsholdning.
Det sker automatisk. Derfor er ledelse ikke kun noget, vi gør med ord. Det er noget, vi gør med vores nervesystem.
Når vi føler os trygge i relationen til den, der leder os, fungerer vi bedre. Vi tænker klarere, samarbejder lettere og tager større ansvar. Når vi føler os truet, overset eller uforudsigeligt mødt, bruger vi i stedet energi på at beskytte os selv.
Det gælder i alle former for ledelse.
En enkel forklaring på hjernen
For at forstå hvad ledelse og kontakt handler om, får du lige en meget kort intro til noget grundlæggende vigtigt i din hjernes måde at fungere på. Og her kommer en meget simpel forklaring, der er et forsøg på at forklare noget der er utroligt kompliceret på en pædagogisk måde, der giver en grundlæggende og mere metaforisk ide om hvad der er vigtigt at vide om vores hjerne.
Man kan forestille sig hjernen som bestående af tre samarbejdende “niveauer”. Det nederste niveau handler om overlevelse. Her reguleres puls, vejrtrækning og alarmberedskab. Det er den del, der automatisk reagerer, hvis noget føles farligt eller utrygt.
Det midterste niveau handler om følelser og relationer. Her mærker vi glæde, vrede, skam, engagement og samhørighed. Det er også her, vi registrerer, om vi bliver mødt eller afvist.
Det øverste niveau handler om tænkning, overblik og refleksion. Her planlægger vi, vurderer, træffer beslutninger og ser ting fra flere perspektiver.
Når vi føler os trygge, arbejder alle tre niveauer godt sammen. Når vi føler os truede, overtager det nederste niveau styringen. Så bliver vi mere sort-hvide i vores tænkning, mere impulsive eller mere lukkede. Derfor er tryg relationel kontakt ikke en luksus. Det er en biologisk forudsætning for at kunne tænke klart og samarbejde.
At lede sig selv
Ledelse starter indefra.
Forestil dig, at du står foran en vigtig præsentation. Dit hjerte banker, hænderne bliver fugtige, og tankerne begynder at løbe: “Hvad hvis jeg ikke slår til?”
Hvis du i det øjeblik begynder at kritisere dig selv – “Tag dig sammen” – øger du presset i dit eget nervesystem. Kroppen går mere i alarm. Men hvis du i stedet registrerer: “Jeg er presset lige nu. Det giver mening. Jeg trækker vejret roligt et øjeblik” – så begynder du at regulere dig selv.
Selvledelse handler om evnen til at være i kontakt med egne tilstande uden at blive overvældet af dem. Når vi kan regulere os selv, kan vi også regulere andre mere stabilt. Hvis vi ikke kan lede vores eget nervesystem, kommer vi let til at reagere impulsivt, hårdt eller undvigende.
At lede som forælder
Forældreskab er en af de mest tydelige former for ledelse.
Et barn, der smækker med døren og råber, er ikke først og fremmest “uartigt”. Barnets nervesystem er overbelastet. Hvis forælderen reagerer med vrede og trussel, eskalerer situationen. To nervesystemer i alarm forstærker hinanden.
Hvis forælderen derimod kan bevare en vis ro og sige: “Jeg kan se, du er virkelig vred lige nu. Vi taler sammen om det, men først falder vi lidt ned,” så tilbyder forælderen sit eget regulerede nervesystem som støtte.
Det betyder ikke, at grænser forsvinder. Tværtimod. Tydelige rammer virker kun tryghedsskabende, når de gives i kontakt. Børn lærer selvregulering gennem relation. Det samme gør voksne.
At lede som underviser eller behandler
En lærer, pædagog, sygeplejerske, læge eller terapeut leder også gennem kontakt.
Forestil dig en underviser, der går ind i et lokale med indre stress. Stemmen er stram, tempoet højt, blikket fraværende. Eleverne mærker det med det samme. Uroen breder sig.
En anden underviser træder ind med rolig stemme, tydeligt blik og en fornemmelse af at være til stede. Det skaber en anden atmosfære. Elevernes nervesystemer falder mere til ro, og der bliver adgang til læring.
Læring kræver nemlig, at hjernen ikke er i alarm. Når vi føler os trygge, kan vi tænke, reflektere og tage nyt ind. Når vi føler os truet, fokuserer hjernen på overlevelse.
Det samme gælder i behandlingsrelationer. En patient, der føler sig set og taget alvorligt, samarbejder bedre og følger behandlingen mere stabilt. Kontakt skaber tillid, og tillid skaber effekt.
At lede som afdelingsleder
I en organisation påvirker lederens måde at være på hele arbejdsmiljøet.
Forestil dig en afdelingsleder, der kun kommunikerer via korte, kritiske mails og sjældent viser sig. Medarbejderne begynder at tolke og gætte. Usikkerhed vokser. Små fejl føles farlige. Energi bruges på at undgå kritik.
En anden leder er tydelig omkring mål og forventninger, men tager sig også tid til at lytte. Når der opstår fejl, undersøges de frem for at blive brugt til skyldplacering. Medarbejderne tør sige ting højt tidligere. Samarbejdet styrkes.
Når mennesker føler sig trygge, tør de tage ansvar. Når de føler sig truede, beskytter de sig selv.
God ledelse betyder ikke fravær af krav. Det betyder, at krav gives i en relation, hvor man oplever at have værdi – også når man ikke lykkes perfekt.
At lede som direktør
På direktørniveau bliver relationel kontakt ofte endnu vigtigere, fordi påvirkningen er så omfattende.
En direktør, der reagerer impulsivt, vredt eller uforudsigeligt, sender chokbølger gennem organisationen. Mellemledere bliver mere forsigtige. Innovation falder. Risikoappetit mindskes. Kulturen bliver defensiv.
En direktør, der kan stå i pres uden at miste sin regulering, skaber stabilitet. Når retningen er tydelig, og relationen opleves respektfuld, vokser engagementet.
Topledelse er i høj grad ledelse af kultur. Og kultur formes gennem gentagne relationelle erfaringer.
Hvorfor kontakt øger livskvalitet og udbytte
Mennesker er biologisk skabt til relation. Vores hjerner udvikler sig og fungerer bedst i trygge fællesskaber.
Når vi oplever stabil og respektfuld kontakt, falder stressniveauet. Vi får større adgang til refleksion og kreativitet. Vi bliver mere robuste over for pres.
I arbejdslivet betyder det:
- færre konflikter
- bedre samarbejde
- større ansvarlighed
- højere engagement
I privatlivet betyder det større trivsel og følelsen af at høre til.
Relationel kontakt er derfor ikke en “blød” faktor ved siden af resultaterne. Den er selve forudsætningen for bæredygtige resultater.
Ledelse som reguleret nærvær
Essensen af ledelse – uanset om vi taler om os selv, vores børn, en klasse, en afdeling eller en hel virksomhed – er evnen til at bevare kontakt under pres.
Det betyder ikke, at man aldrig bliver frustreret eller vred. Det betyder, at man kan opdage det, regulere det og – hvis kontakten brydes – reparere den igen.
Det er i den bevægelse, at tillid opstår. Og hvor der er tillid, opstår der mod, læring og ansvar.
Ledelse begynder derfor ikke med kontrol og strategi. Den begynder med reguleret kontakt og nærvær.
Afrunding
Når vi kan bevare kontakt – også når noget er svært – skaber vi rum for udvikling. Når vi mister kontakt, men er villige til at reparere den igen, skaber vi tillid.
Uanset om vi leder os selv, vores børn, vores elever, vores medarbejdere eller en hel organisation, er fundamentet det samme:
Mennesker fungerer bedst i trygge relationer.
Refleksionsspørgsmål til dig
- Hvordan påvirker min egen tilstand de mennesker, jeg har en lederrolle overfor?
- Hvad sker der med mig, når jeg føler mig presset – bliver jeg mere kontrollerende, mere tavs eller mere kritisk?
- Hvornår oplever jeg selv at fungere bedst under andres ledelse? Hvad kendetegner den kontakt?
- Hvordan håndterer jeg brud i relationer – ignorerer jeg dem, eller forsøger jeg at reparere dem?
- Hvad kunne være ét lille skridt, jeg kan tage for at styrke relationel kontakt i min hverdag?
God fornøjelse med dine refleksioner?