Om KerneDynamisk Praksis
– vi når ind til kernen!
KerneDynamisk Praksis ApS er opstået som en sammensmeltning af erfaringer og faglighed fra hver vores mangeårige udviklingsarbejde med børn og voksne. Vi har fundet frem til en rigtig god kombination af teori og praktik, som vi har erfaret giver forbløffende gode og holdbare resultater for vores klienter.
Vi brænder for at hjælpe mennesker med at opleve at personlige udfordringer og traumer kan løses. Vi ønsker at rigtig mange flere end os skal hjælpe mennesker til bedre livskvalitet via personlige udviklingsforløb. Det skal være i forløb, hvor vi kommer helt ind til kernen og forløser de traumer, som kroppen har opsamlet og ikke selv har kunnet skille sig af med.
For at kunne gøre størst mulig forskel, vil vi uddanne dygtige psykoterapeuter. Vi tilbyder en 4-årig neuroaffektiv psykoterapeut uddannelse, hvor vi på et højt fagligt niveau i teori og praktik udvikler terapeuter med en høj grad af selvagens.
Vi ved at kroppen kan rigtig meget på egen hånd, når blot vi vælger at gå med den. Kroppen er faktisk som en ”selvrensende ovn”. Hvis vi har mindre fokus på symptomerne, men i stedet fokuserer på hvad det egentlig handler om, er vejen til mental og kropslig frihed ikke så lang.
Vi arbejder ud fra en grundantagelse om, at mennesker ikke er skabt til at leve med deres udfordringer, men til at løse dem. Vi arbejder med mennesker i proces både gennem coaching, terapi og uddannelse. Vi fokuserer mindre på symptomer og mere på årsager. Det kalder vi, at arbejde KerneDynamisk. Det gør vi ved hjælp af processer som aktiverer både kognitive og kropslige tilstande på en gang. Vi har erfaring for, at det særligt er her udvikling opstår.
Alt vores arbejde tilbydes med udgangspunkt i vores fælles virksomhed KerneDynamisk Praksis ApS. De fysiske rammer for kurser og udviklingsforløb er vores dejlige kursusejendom Videnshuset, der ligger i Vordingborg.
Vi glæder os til at møde dig!
Malene & Karsten Schiøtz
Klik på billedet herunder og få et kik indenfor.